Se med når vores vært og specialkonsulent, Marie Toft og afdelingsleder på Syddansk Erhvervsskole, Susan Jacobsen, sætter fokus på, hvordan bæredygtighed kan implementeres i hverdagen på erhvervsskoler. Susan vil dele sine egne erfaringer og skolens rejse, lige fra efteruddannelse i bæredygtighed til implementering af kurser og udviklingsprocesser for hele afdelingen.
På webinaret vil vi tale om:
- Hvorfor bæredygtighed? Vores gæst deler sin motivation for at dykke ned i bæredygtighed og grøn omstilling.
- Hvad har vi lært? Hør om de erfaringer, afdelingen har gjort sig, og hvad de føler, de har fået ud af deres bæredygtighedsrejse.
- Hvor er vi på vej hen? En snak om visioner for fremtiden og hvordan bæredygtighed kan forme erhvervsuddannelserne.
- Inspiration til din skole: Få ideer til, hvordan I kan starte eller fortsætte jeres egen bæredygtighedsrejse.
Webinaret er rettet mod ledere og undervisere på erhvervsskoler, der oplever stigende krav om at arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling. Det er også relevant for dig, der ønsker inspiration og idéer til at integrere bæredygtighed mere fuldt ud i din skole og undervisning.